Annette Søegaard

Bestyrelsens beretning for 2009 - 2010

Fremgang forpligter
Der blæser fortsat milde vinde over SF på landsplan. Det er dejligt at være SF’er lige nu! Vi ikke bare fordoblede vores repræsentation i kommuner og region ved valget i november, men vi fik også en indflydelse på et helt andet niveau mange steder.
Sådan blev det også i SF-Rebild. Vi havde et fantastisk godt valg. Vi fik 2 valgt til byrådet og der manglede meget få stemmer til at vi også havde det 3. medlem. Det var faktisk så tæt at vi på valgnatten sad i flere timer og troede at vi havde den 3. med inde. Vi ventede bare på navne på de valgte, for at vi kunne lave den endelige konstitueringsaftale med Socialdemokratiet, Radikale og Oplandslisten. Vi havde en aftale om, at så snart vi kunne tælle til 13, skulle vi sætte os sammen. SF havde fået 2 udvalgsformandsposter – det holdt bare ikke mere end 11 dage – og nætter. Resten af historien har været så rigelig at læse om i landets aviser.

Forberedelse af kommunalvalgkampen - november 2009
Det, der har fyldt en del i bestyrelsens arbejde i denne periode, har været at forberede os på kommunalvalget her i november 2009. Vi startede allerede i juni 2008 og dette arbejde fortsatte og før sommerferien 2009 var de 3 grupper - den kommunalpolitiske gruppe, hvor Bertil var tovholder, aktivistgruppen og PR gruppen, hvor Gunner var tovholder - oppe at køre. Valgkampen gik rigtig godt og det skyldes bestemt det arbejde, flere medlemmer lagde i de forskellige opgaver og aktiviteter i grupperne. Vi kunne godt have brugt flere praktiske hænder de sidste måneder, dem finder vi næste gang. Tusind tak til Gunner og grupperne for det store arbejde, der blev lavet. Torben har stået for plakatklistring og organiseringen af gadeuddelingen. Flot og stort arbejde. Tak for det. Mange har hjulpet til med at uddele pjecer og flyers i alle byer i kommunen. Det har været et stort arbejde og mange medlemmer har taget en tørn. Også tak for denne indsats.
Så blev det også til 9 vælgermøder rundt om i kommunen, som vi deltog i. Desuden var vi aktive med uddeling af valgmateriale på gader og stræder. Og vores folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge kom og støttede os ved disse aktiviteter. Tak for hjælpen. Vi er klar til at gøre gengæld og yde vores indsats ved det kommende folketingsvalg.

Roser til Bertil og hans nyhedsbrev
Bertil sender fortsat sit flotte nyhedsbrev ud med jævne mellemrum – Nyhedsbrev nr. 27 er ude. Der ligger bestemt et stort stykke arbejde i dette.

Medlemsfremgang til 83 medlemmer
For et år siden - til sidste generalforsamling – var vores medlemstal på godt 77 medlemmer. Få medlemmer er gennem året udmeldt mens flere har meldt sig ind. Her i ugen op til generalforsamlingen har vi 83 medlemmer i SF – Rebild.

Deltagelse i landsmødet
Vi fik sendt Ruth og Gunner af sted på landsmødet i april 2009.

Bestyrelsesmøder
Vi har i denne periode afholdt 6 ordinære bestyrelsesmøder som er åbne for medlemmer. Derudover har vi holdt 2 medlemsmøder. Vi holdt et Eu-valgmøde med vores nordjyske kandidat Ole Riisgaard i maj og så havde vi vores tilbagevendende Naturtur i juni – på EU valgdagen.

Hjemmesiden
SF-Rebild har bare sådan en flot hjemmeside – og har kan man oftest finde alt, hvad vi har lavet både i bestyrelsen, referater, medlemsbreve, indkaldelser til møder og links til artikler, der er skrevet i forbindelse med byrådsarbejdet. Vores webmaster er god til at lægge nyt ind og holde hjemmesiden ajourført. Meget flot hjemmeside og flot arbejde, som Gunner står for. Tak for det.

Medlemsbrev
Medlemsbreve er det også blevet til i denne periode. Gunner har udsendt 6 af slagsen siden sidste generalforsamling. De fleste medlemmer får brevene via mail, og de sidste 2 sendes pr. post. Husk at meddele hvis I skifter e-mail-adresse!

Regionsarbejdet
I regionsarbejdet har vi i denne periode været godt repræsenteret. Vi har været repræsenteret ved alle møder i denne periode.
Her var der også fokus på regionsvalget, og vi havde Tristian Konradsen opstillet for SF-Rebild.

Afslutning
Der skal SF’ere til at styre elendigheden for at den ikke rammer de forkerte steder. Citat fra SF – repræsentantskabsmøde i regionen den 15. marts 2010.

Annette Søegaard

Blog med SF-Rebild

SF-Rebilds politikere vil gerne i debat med dig.
Giv dem din kommentar med på vejen!

Pernilles blog Bertil og Annettes blog Annette og Bertils blog Christians blog Torbens blog Bente Lauridsens blog Magrethe Aukens blog

Nyeste blogindlæg


Byrådsgruppens blog


Pernilles blog


Torben Færks blog


Christians blog



SF-logo SF-logoSF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.
Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.