Referat af generalforsamling i SF-Rebild torsdag d. 18/3 2010

Generalforsamlingen blev afholdt i Seniorcafeen, i gården bag Kulturstationen, Skørping.

Inden generalforsamlingen skred til at behandle punkterne på dagsordenen, anmodede et af SF-Rebilds medlemmer om ordet, idet dette medlem ønskede at orientere generalforsamling om, at han i et brev fra SF's forretningsudvalg er blevet bekendt med, at forretningsudvalget overvejer at udelukke ham som medlem pga. hans nære tilknytning til Socialistisk Standpunkt. Ifølge SF's forretningsudvalg findes en sådan tæt tilknytning til Socialistisk Standpunkt ikke forenelig med medlemskab af SF.
SF's forretningsudvalg vil behandle sagen på et møde i København i april, hvor det pågældende medlem har mulighed for enten at møde op eller tilsende forretningsudvalget eventuelle bemærkninger angående sagen forud for mødet.

1. Valg af dirigent og referent.
Bertil Mortensen blev valgt som dirigent.
Mette Mørup Poulsen blev valgt som referent.

2. Godkendelse af bestyrelsens beretning.
Annette Søegaard, afgående formand for SF-Rebild, fremlagde bestyrelsens beretning.
> Læs hele Bestyrelsens beretning 2010
Beretningen blev godkendt.

2a. Byrådsgruppens beretning.
Bertil Mortensen fremlagde sin beretning om det forgangne års arbejde i byrådet.
> Læs og kommentér byrådsgruppens beretning...

3. Godkendelse af regnskab.
Kasserer Mette Mørup Poulsen fremlagde SF-Rebilds regnskab for 2009. Regnskabet var forinden revideret og godkendt uden bemærkninger af de to revisorer, Jørgen Pedersen og Jesper Thomsen Lemke.
Regnskabet blev godkendt.

4. Indkomne forslag.
Der var ikke indkommet forslag til behandling.

5. Dialog om fremtidige aktiviteter.
Et debatmøde med SF's retsordfører, Karina Lorentzen, i samarbejde med partiforeningerne i Vesthimmerland og Mariagerfjord blev foreslået.
Det blev besluttet at Gunner tager kontakt til Karina Lorentzen hurtigst muligt, da det vil være en fordel at få en debat om SF's retspolitik inden landsmødet d. 23.-25. april.

Det blev foreslået at gentage succesen og lave endnu en natur-tur til en lokalitet i Rebild Kommune med særligt interessant natur.
Gunner arbejder videre med idéen, men regner allerede nu med at datoen bliver engang i maj.

Det blev desuden foreslået at afholde et arrangement i St. Brøndum med besøg hos Kulturkøbmanden, eventuelt kombineret med ølsmagning og en snak om Rebild Kommunes landsbypolitik.

Det blev foreslået at SF-Rebild kunne arbejde på at gøre det mere spændende for medlemmerne at deltage i møder i partiforeningen. Blandt idéerne til interessante medlemsaktiviteter var bl.a. at afholde studieture - eksempelvis til Den økologiske Landsby eller til et konventionelt landbrug - at samarbejde mere med den lokale SFU-afdeling, samt at gøre reklame for de formøder til byrådsmøderne som vores to ”byrødder”, Bertil og Annette, har inviteret SF-Rebilds medlemmer til at deltage i. Disse formøder foregår mandag aften fra kl. 19.00 til 20.30 ”Ovenpå” Støvring Bibliotek i de uger hvor der er byrådsudvalgsmøder. Frem til sommerferien drejer det sig om følgende mandage: 12. april, 10. maj og 7. juni.

6. Budget.
Gunner fremlagde forslag til budget for 2010.
Størrelsen af det beløb som er afsat til en eventuelt kommende folketingsvalgkamp blev diskuteret. Der var generel stemning for at dette beløb - 13.000 kr. - er et minimumsbeløb. Det blev pointeret at det er vigtigt at vi i SF-Rebild sætter alle sejl til og gør alt hvad vi formår for at få en ny regering i en kommende valgkamp. Budgettet skal dog samtidigt afspejle at SF-Rebild også skal nå at kunne akkumulere tilstrækkelige økonomiske midler til at føre valgkamp for til næste kommunalvalg - om knap 4 år. Det blev foreslået at bestyrelsen derfor vedtager et måltal for den kommende kommunalvalgkamp som derpå indregnes i dette og de kommende års budgetter.
Bestyrelsen vedtager det endelig budget for 2010 på et kommende bestyrelsesmøde.

7. Valg af ny formand (for et år) og valg af kasserer.
Annette Søegaard har valgt at fratræde formandsposten et år før valgperiodens udløb pga. sit byrådsarbejde. Derfor vælges en ny formand for SF-Rebild for ét år.
To kandidater ønskede at opstille til formandsposten: Lisbeth Nørgaard og Gunner Poulsen. Generalforsamlingen afholdt derfor skriftlig afstemning. Der blev afgivet i alt 11 skriftlige stemmer. Gunner fik 6 stemmer og Lisbeth fik 5 stemmer.
Valgt som formand blev dermed Gunner Poulsen.

Mette Mørup Poulsen ønskede ikke at genopstille som kasserer.
Ruth Thomsen blev valgt til ny kasserer.

8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (Ruth og Christian er på valg).
Valgt til bestyrelsen for 2 år: Torben Færk og Steen Madsen.
Valgt til bestyrelsen for 1 år: Mette Mørup Poulsen

Bestyrelsen består således af:
Gunner Poulsen (formand)
Ruth Thomsen (kasserer)
Kurt Alling Nielsen
Torben Færk
Steen Madsen
Mette Mørup Poulsen
Se adresser mv på siden Hvem er hvem.

9. Valg af 2 suppleanter (for et år).
Valgt som 1.suppleant til bestyrelsen for 1 år: Norma Granild.
Valgt som 2.suppleant til bestyrelsen for 1 år: Jesper Thomsen Lemke.

10. Valg af 2 regionsrepræsentanter.
Valgt blev Kurt Alling Nielsen og Annette Søegaard.

11. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant (hvert år).

Valgt til revisorer: Lisbeth Nørgaard og Jørgen Pedersen.
Valgt til revisorsuppleant: Jesper Thomsen Lemke.

12. Valg af 2 landsmødedelegerede.
Som delegerede til SF's landsmøde d. 23.-25. april i Odense blev Gunner Poulsen og Ruth Thomsen valgt.
Torben Færk er suppleant, hvis en af de delegerede eventuelt må melde forfald.

13. Eventuelt.
Annette Søegaard ytrede ønske om at Rebild Kommune opstiller plakatstandere til valgplakater i forbindelse med valg. Dette ønske bakkede generalforsamlingen op om.

Pernille Vigsø Bagge foreslog at man også i Rebild kommune arbejder på at højne valgdeltagelsen blandt førstegangsvælgere. En idé kunne være - som Felix Henriksen har foreslået det i Aalborg - at kommunen for eksempel udsender valgkort til førstegangsvælgere i kuvert med et medfølgende brev om, hvad det vil sige at stemme og hvordan det foregår.

Efter afslutningen på generalforsamlingens dagsorden var der debat med folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge.

Blog med SF-Rebild

SF-Rebilds politikere vil gerne i debat med dig.
Giv dem din kommentar med på vejen!

Pernilles blog Bertil og Annettes blog Annette og Bertils blog Christians blog Torbens blog Bente Lauridsens blog Magrethe Aukens blog

Nyeste blogindlæg


Byrådsgruppens blog


Pernilles blog


Torben Færks blog


Christians blog



SF-logo SF-logoSF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.
Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.