- Bestyrelsens beretning for 2007
- Medlemsfremgang til 70 medlemmer
- Folketingsvalgkamp - sammen med Vesthimmerland
- Roser til Bertil - hans nyhedsbrev - synlighed
- Igangsætte kommunalvalgkampen - medlemmer engagerede i konkrete afgrænsede opgaver
- Deltagelse i landsmødet
- Grundlovsmøde i Flamsted
- Bestyrelsesmøder
- Meget af kommunikationen foregår via hjemmesiden
- Medlemsbrev
- Regionsarbejdet
Bestyrelsens beretning for 2007
Der blæser milde vinde over SF på landsplan. Det er dejligt og det har også haft en positiv afsmitning i vores partiforening.
Medlemsfremgang til 70 medlemmer
For et år siden - til sidste generalforsamling - var vores medlemstal på godt 40 medlemmer. Op til folketingsvalget fik vi mange nye medlemmer og der kommer fortsat nye tilmeldinger til vores partiforening. På nuværende tidspunkt er vi over 70 medlemmer. Det er næsten en fordobling. Det er vi meget glade for i bestyrelsen.
Folketingsvalgkamp - sammen med Vesthimmerland
Det, der har fyldt allermest i bestyrelsens arbejde i denne periode har helt klart været folketingsvalget. Vi fik startet et godt samarbejde med Vesthimmerlands partiforening omkring Pernille Vigsø Bagges valgkamp. Pernille var og er stadig fantastisk til at sælge SF's politiske budskaber. Bestyrelsen forsøgte efter bedste evne at følge trop og støtte Pernille i de hektiske uger op til valget. Det var meget spændende at være med. Flere medlemmer har også været meget aktive i det praktiske arbejde i valgkampen og mange gange, når Gunner kontaktede medlemmer, var der ofte positive meldinger om, at man gerne ville give en hjælpende hånd.
I forbindelse med dette valg fik vi også et godt samarbejde med LO, Enhedslisten og Socialdemokratiet. LO betalte en biografforestilling med filmen "SICKO". Efterfølgende fik vi en god debat med 3 folketingskandidater, hvor Pernille desværre ikke kunne deltage - hun skulle jo i fjernsynet samme aften. Karl Bornhøft trådte hjælpende til og SF blev flot repræsenteret i den efterfølgende debat.
Roser til Bertil - hans nyhedsbrev - synlighed
I Nordjyske fra i dag stod der i et læserbrev:
"I min naivitet tænkte jeg, der bliver nok en politisk debat, og ja, SF kom da på banen med ændringsforslag, som de eneste, der ville politikken, det vil jeg gerne takke dem for." et udklip af læserbrevet ved Hanne Koch.
Vores partiforening har været så privilegeret at vi tilbage i november 2006 fik valgt Bertil Mortensen med i Rebild Kommunalbestyrelse. Bertil laver et flot politisk arbejde - ikke kun i udvalget for teknik og Miljø. Han er blevet rigtig god til at få SF's synspunkter og mærkesager omtalt i pressen. Det har ikke været så nemt, men vi ser resultaterne. I går kunne vi i avisen læse om hans succes med at kalde Rebild Kommunes pasning af børnene fra 0 - 3 år for det rigtige navn - vuggestuebørn og vuggestuer. Det blev dog ikke vedtaget, men Bertil fik skabt en debat. Bertil vil senere orientere mere om sit politiske arbejde.
Bertil sender også et flot nyhedsbrev ud med jævne mellemrum. Der ligger bestemt et stort stykke arbejde i dette. Udover at Bertil på denne måde kan orientere sit/vores bagland om det politiske arbejde i Rebild Kommune, kan det også bruges til at tage afsæt i, når vi kommer videre i arbejdet med at udforme kommunalpolitikken til næste kommunalvalg.
Igangsætte kommunalvalgkampen - medlemmer engagerede i konkrete afgrænsede opgaver
Under folketingsvalgkampen gik det for alvor op for de fleste i bestyrelsen, hvor vigtig det er at have gode planer for valgkampe, både politisk og praktisk. Det har betydet at vi er begyndt at tænke tanker til næste valg ud fra de erfaringer, vi fik denne gang. Vi er ved at lave grupper, der bl.a. skal begynde at formulere politikken til næste kommunalvalg, at en gruppe tænker i praktiske opgaver og andre igen tænker på økonomien og hvordan vi kan finde sponsorer.
Deltagelse i landsmødet
Vi fik sendt 4 deltagere af sted på landsmødet i Vejle i april 2007 - 3 delegerede og 1 som gæst. Gode dage og med gode oplæg til de politiske temaer, der var i valgkampen i november
Grundlovsmøde i Flamsted
Så har vi deltaget i Grundlovsmødet i Flamsted. Sidste år var Villy Søvndal hovedtaler og Rebild partiforenings opgave var at sælge øl og vand. En dejlig eftermiddag og rimeligt vejr. Gunner har taget billeder som kan ses på hjemmesiden.
Bestyrelsesmøder
Vi har i denne periode afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder som er åbne for medlemmer. Derudover har vi holdt en del møder med forskellig deltagelse i forbindelse med folketingsvalget. Bestyrelsens kommunikation foregår langt hen ad vejen også på mail. Det giver gode muligheder for at handle hurtig i bestyrelsen.
Meget af kommunikationen foregår via hjemmesiden
Meget af kommunikationen foregår også via hjemmesiden. Vores webmaster er god til at lægge nyt ind og holde hjemmesiden ajourført. Meget flot arbejde og det tager vist meget tid.
Medlemsbrev
Så har vi fået lavet det første medlemsbrev og for at sikre os at alle medlemmer fik det, er det første blevet sendt ud med post. Fremover vil det blive sendt pr. mail til alle de medlemmer, vi har mailadresse på. Det er de allerfleste. De sidste vil stadig få med posten.
Regionsarbejdet
I regionsarbejdet har vi ikke været så godt repræsenteret. Vi har deltaget i 1 møde i denne periode.
Tusind tak til medlemmer, der har ydet en indsats i forbindelse med valgkampen, til Bertil for det flotte politiske arbejde i Rebild Kommune, til Pernille for det synlige arbejde i Folketinget og Gunner med arbejdet med hjemmesiden og for det samarbejde, han byder sin formand op til.
Annette Søegaard
SF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.






