Referat af bestyrelsesmøde i SF Rebild - 3/6 2010
Tilstede: Ruth, Torben, Mette, Gunner, Bertil, Anette, Kurt og Steen
DAGSORDEN
1.Valg af referent:
Steen
2. Gennemgang af tidligere referat 4. april
ingen indvendinger til referatet
3.Nyt fra regionen
Referat af mødet om opstillingsformen, hvad skal vi foretage os?
- Inden 15/8 2010 skal der være opstillet Folketingskandidater. Det blev besluttet, at Gunner kontakter SF Vesthimmerland med henblik på et fælles opstillingsmøde i Støvring eller Aars den 21 eller 22 juni kl. 19.30.
1.maj arrangement:
- Længere drøftelse af 1. maj arrangement det blev besluttet, at Gunner retter henvendelse til LO og S med henblik på et fælles 1. maj arrangement næste år.
4. Nyt fra Christiansborg
Landsmødet: Gunner berettede om et fredeligt landsmøde, hvor der blev fornemmet bred opbakning til SFs kurs mod et forpligtende samarbejde med Socialdemokraterne. Der blev valgt en ny landsledelse, hvor Nordjylland er flot repræsenteret ved Lisbeth Bech Poulsen og Pernille Vigsø Bagge.
Folketingets afslutningsdebat: Torben havde besøgt Pernille Vigsø Bagge under afslutningsdebatten i FT. Han havde fornemmet god stemning og optimisme i SF lejren nok ikke mindst betinget af de aktuelle meningsmålinger.
5.Nyt fra byrådet
a.Den 10/6 bliver byrådet forelagt et nyt sparekatalog, som skal give besparelser på et beløb i størrelsesordenen 30-40 mio. kr .
b.Debat om et mindre tilskud til Terndruplund vakte stor mediebevågenhed ved sidste byrådsmøde
c.Drøftelse af fremtiden for Erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen i Støvring, som er truet af besparelser Pernille Vigsø Bagge, Annette og Bertil arbejder videre med sagen
d.Drøftelse af Rebild Kommunes hjemtagelse af unge pensionister til nyoprettet tilbud i Støvring Annette arbejder videre med sagen
6.Nyt fra SFU-Rebild
SFU Rebild har ikke længere en kontaktperson . Det blev besluttet, at Gunner retter henvendelse til SFUs regionssekretær med henblik på at få iværksat et opstartsmøde der kan skabe grundlaget for en velfungerende ungdomsorganisation i SFU Rebild
7. Økonomi
- Status fra kassereren: vi har i alt ca. 21.000 kr. til rådighed der skal betales annoncer og arrangeres Naturtur for i alt ca. 3000 kr.
- Budgettilpasning: Længere drøftelse af budgetprincipper. Det blev besluttet, at bestyrelsen løbende skal lave budgetopfølgninger med udgangspunkt i det budget der blev lagt fra årets begyndelse.
- Restancelister: Drøftelse af hvad vi skal gøre ved de der ikke får betalt kontingent rettidigt til partiforeningen. Det blev besluttet at Gunner og Ruth aftaler en procedure for håndteringen af dette problem.
8. Emner til behandling.
- Evaluering af gadeaktionen 29. maj, er ideen med en forkampagne med Pernille på gade en gang om måneden god? Er der noget der skal rettes?
Anette fortalte om arr. med Pernille Vigsø Bagge den 29/5 det var hendes opfattelse af arrangementet var gået godt, og at de var blevet taget godt imod på gaden i Støvring. Det blev aftalt, at der skal være et lignende arr. i Skørping, gerne om muligt fredag den 20/8, hvor der er byfest i Skørping, og der derfor er mange mennesker på gaden. Bertil kontakter Pernille om dette arr. Torben koordinerer og laver pressemeddelelse, og Gunner laver annonce og flyers.
- Naturturen 13. juni - hvem gør hvad?
Gunner laver annonce og pressemeddelelse
Annette og Kurt medbringer drikkevarer kaffe , the og hvidvin
Ruth medbringer frugt
- Medlemsmøde om Retspolitik 22 april blev aflyst - skal vi lave et nyt møde med hende?
Drøftelse af forskellige mulige arrangementer. Det blev besluttet, at vi skal forsøge at lave et offentligt arr. i september måned med Pernille Vigsø Bagge og Undervisningsminister Tina Nedergaard. Torben tager kontakt til Pernille i den forbindelse.
Det allerede planlagte kobinerede landsbypolitik og ølsmagnings-arrangement i St. Brøndum forventes afholdt i november måned. Planlægges nærmere på næste bestyrelsesmøde.
9. Eventuelt:
- Torben mente, at der skulle arbejdes på at finde flere gode kandidater til opstilling til kommunalvalget i Støvring drøftes på næste møde
- Mette laver medlemsbrev med deadline søndag den 6/6. I fremtiden får Annette et hjørne af medlemsbrevet, hvor hun kan orientere om aktuelle sager fra byrådet. Bertil udgiver fortsat sit eget nyhedsbrev.
- Gunner bad bestyrelsen om at læse det brev til nye medlemmer han har forfattet, og komme med evt. input hertil.
SF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.






