Bestyrelsesmøde 26. oktober

Tilstede: Gunner, Ruth, Bertil, Norma, Kurt, Annette og Torben. Afbud fra Steen.

1) Valg af referent
Torben blev valgt til referent.

2) Sidste referat
Referat fra møde den 14/9 blev godkendt. Referaterne kommer fremover på SF-Rebild.dk

3) Nyt fra Regionen:

  • Bertil orienterer fra møde med andre SF`ere valgt i kommunerne i Nordjylland også regionsfolk deltog.
  • Gunner orienterer fra møde vedr. planlægning af den kommende valgkamp. Bl.a. om frivillig organisering rundt om den enkelte kandidat. Alle kandidater har koordinatorer. Pernille Vigsø Bagge har formændene for SF-Rebild og SF-Vesthimmerland, og så hendes ægtefælle. Gunner finder der er et udmærket kandidatfelt af folketingskandidater i Nordjylland. Det er aftalt, at der hovedsageligt føres valgkamp i egen kreds. Efter aftale kan der godt føres valgkamp på tværs af kredsene. Pernille og Karen Touborg vil gerne lave noget på tværs. Det her med valgkamp er beskrevet i etiske retningslinjer for folketingsvalg 2010/2011 i Nordjylland.


4) Nyt fra Christiansborg:
Bertil undrer sig over SFs tilslutning til VK-regeringens politik vedr. konvergenskrav i forhold til ØMU`en.

5) Nyt fra byrådet:
Bertil og Annette orienterer om processen bag budget 2011 for Rebild Kommune. SF er i år med i budgetforliget. Bestyrelsen påskønner Annettes og Bertils store arbejdsindsats. Det er et budget med gode SF-aftryk.

6) SFU-Rebild:
Gunner fortæller om kontakten med SFU`s regionssekretær. Pt virker det ikke til at SFU`s regionssekretær vil lave den store indsats og støtte os i at få noget SFU i gang i Rebild. Gunner vil arbejde videre og kontakte de af vores medlemmer, som også har alderen til at være SFU`ere.

7) Økonomi
Ruth gennemgår udgifter og indtægter siden sidst. Der er nogle medlemmer, der skylder kontingent. Disse medlemmer gives et telefonopkald.

8) Emner til behandling - forkampagne – folketingsvalget – landbypolitik/ølsmagning – samarbejde med LO – dato for GF – fremtidige aktiviteter – Villy på bustur til Rebild Kommune

  • Pernille vil gerne være med til forkampagne den 26/11 og den 27/11. Det kunne være i Skørping sammen med Bertil den ene dag, og sammen med Annette i Støvring den anden dag. Temaerne kunne være noget med økonomi og fair løsning. Bertil og Annette overvejer forslag til tema. Bertil kigger på udkast til læserbrev om den kommunale økonomi udfra det udkast, der er skrevet tidligere på måneden.

Til den 26/11 og 27/11 laves der flyers til uddeling, sandwich til at stå som blikfang på gaden, pressemeddelelse til lokalaviserne og Nordjyske, og der indrykkes annoncer i lokalaviserne. Tingene skal være færdige sådan at annoncer og pressemeddelelse kan sendes ind senest den 19/11. Flyers skal bestilles nogenlunde samtidig. Bertil, Annette og Pernille bliver enige om tema(kommunal økonomi + ?) Senest den 13/11. Gunner og Torben laver annonce, pressemeddelelse og flyers. Torben laver sandwich, hvor Gunner finder billede af Annette i A3 format.

  • Valgkampforberedelser – der klistres plakater op igen den 31/10 (pt. har vi klistret 140 plakater) Indtil nu har vi kun været to personer om at lave plakater, og så er det et stort arbejde. Hvordan kan vi skabe bedre opbakning omkring dette arbejde?
  • Der aftales at afvikle møde med fokus på landsbypolitik og ølsmagning hos købmanden i St.Brøndum Det bliver den 26/11 kl. 18.30. Det er et medlemsarrangement for medlemmer og deres ledsagere(som ikke behøves at være medlemmer). Kurt og Gunner laver indbydelse sammen og koordinerer tingene omkring arrangementet. Vedr. økonomi så er der pt. ved at blive taget en virtuel drøftelse i bestyrelsen.
  • Ingen tilbagemelding fra henvendelsen til LO. Gunner kontakter socialdemokraterne i Rebild Kommune via deres formand. Torben undersøger lidt om LO-Rebild: Det virker til at LO-Rebild ikke rigtig er mere. I stedet for anbefales det at rette henvendelse til LO-Aalborg og 3F-Aalborg.
  • Generalforsamlingen fastlægges til den 17/2. Gunner spørger Jørgen om senior-cafeen i Skørping kan bruges – obs aftale om røgfrit miljø til generalforsamlingen. Pt. er det aftalt, at det kan blive i senior-cafeen i Skørping.
  • Bestyrelsen ønsker at afvikle medlemsmøde med Pernille i januar, og så behøves Pernille ikke komme til generalforsamlingen. Torben spørger Pernille om mulige mødedatoer i januar 2011. Pernille spørges også til mulighederne for at lave medlemsmøde med debat mellem Pernille og undervisningsministeren, gerne i samarbejde med venstre. Gunner sender forespørgsel til Villy Søvndal om mulighederne for et medlemsmøde i SF-Rebild i første halvår 2011.
  • Pernille har efterspurgt forslag til virksomhedsbesøg og institutionsbesøg i Rebild Kommune for SFs formand Villy Søvndal. Der planlægges en bustur rundt i landet når valget bliver udskrevet. Bestyrelsen foretog en lille brainstorm med forslag. Torben orienterer Pernille.

i. Arcon Solar i Skørping – en virksomhed som arbejder med solvarmeanlæg. Arcon.dk
ii. Ambercon i Støvring – betonelementfabrik, har sikkert en stort forbrug af vand?
iii. Hydrema – forslaget gav diskussion i bestyrelsen, da det menes at Hydrema bidrager til våben-produktion. Hydrema anbefales ikke.
iv. Nørager Mejeri – privat mejeri med flere end 50 ansatte
v. Gymnasiet og produktionsskolen i Støvring
vi. Folkeskolerne i Nørager, Støvring og Skørping – Friskolen i Aarestrup
vii. Ældre-sagen i Rebild Kommune – altid god opbakning til deres møder
viii. Mekoprint i Støvring – arbejder bl.a. med trykning af plastsolceller – mekoprint.dk

9) Evt.
Intet til referat under evt.

Blog med SF-Rebild

SF-Rebilds politikere vil gerne i debat med dig.
Giv dem din kommentar med på vejen!

Pernilles blog Bertil og Annettes blog Annette og Bertils blog Christians blog Torbens blog Bente Lauridsens blog Magrethe Aukens blog

Nyeste blogindlæg


Byrådsgruppens blog


Pernilles blog


Torben Færks blog


Christians blog



SF-logo SF-logoSF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.
Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.