Et godt og aktivt ældreliv
SF vil sikre at medarbejdere i hjemmeplejen og på ældrecentrene får tid og mulighed for at vise de ældre anerkendelse og respektere den enkeltes ønsker og behov.
SF vil derfor arbejde for:
- at der bliver mere tid til omsorg i kommunens ældrepleje
- at det forebyggende arbejde opprioriteres
- at støtte det frivillige arbejde i ældreområdets aktivitetscentre
Bertil Mortensen har fx foreslået i byrådet:
- at alle hjemmeboende over 75 år har ret til et årligt forebyggende hjemmebesøg
- at hjemmeboende ældre som udgangspunkt skal have ret til rengøringshjælp hver uge i stedet for nu hver anden uge
- at der altid skal være 2 faste nattevagter på ældrecentrene
Byrådskandidater i Rebild Kommune
Ældrepolitik
Dette er et uddrag af SF-Rebilds valgprogram 2009 - 2013
- Læs også Bertils blog om ældrepolitik.
Mange ældre klarer sig rigtig godt uden brug af kommunale serviceydelser. De ældre, der pga. sygdom, alderssvækkelse mv. har brug for de kommunale serviceydelser skal tilbydes pleje og omsorg på et niveau, vi som et af verdens rigeste samfund kan være bekendt. Her er der tale om ældrecentrene og hjemmeplejen. Det er vigtigt at hjemmeplejen er en pleje- og omsorgsydelse, der gives til og aftales med den enkelte borger. Det er også vigtigt, at medarbejdere i hjemmeplejen og på ældrecentrene har tid og mulighed for at vise den ældre borger anerkendelse og respektere den enkelte borgers ønsker og behov. Tilbuddene til de ældre er for SF et af velfærdssamfundets kerneopgaver. Der skal altså i plejen være tid til omsorg.
SF vil derfor arbejde for:
- at plejen forbliver en kommunal opgave og ikke udliciteres
- at ældreområdet budgetteres tilstrækkeligt, således at der f.eks. er ressourcer til at de ældre får et dagligt bad og en daglig gåtur
- at minut tyranniet skal væk
- at eksisterende ældrecentre og leve-bo miljøer for ældre udbygges og moderniseres løbende
- at der i tilknytning til de ældres boformer er aktivitetscentre
- at frivillige, i mange tilfælde dem der bliver ældre om nogle år, i stort omfang inddrages i arbejdet og samværet på ældre- og aktivitetscentre og de støttes i dette arbejde
- at der er tilstrækkeligt med bo- og plejetilbud specielt målrettet til demente og deres pårørende
- at der aktivt tilbydes vedligeholdende træning i inspirerende træningsmiljøer med ulighed for samvær med ligestillede for bl.a. at forebygge isolation og ensomhed
- at de ældre tilbydes sund og nærende kost i en fleksibel madordning, og at der arbejdes for at der kan laves mad på ældrecentrene
- at Rebild Kommunes hjælpemiddelservice er tidssvarende og effektiv
- at Ældrerådet får reel indflydelse.
- at der tilbydes forebyggende hjemmebesøg til alle over 75 år, også de borgere, der modtager hjemmepleje
- at der er synlig ledelse på alle ældrecentre og i hjemmeplejen
> Læs resten af SF-Rebilds valgprogram 2009 - 2013
< Stem SF 17. november
SF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.
















