Min baggrund

Mit navn er Finn Sejrup Pedersen og jeg bor i Terndrup. Jeg har siddet i Skørping Kommunes Byråd i 5½ år hvoraf de snart 4 år har været som formand for socialudvalget. Jeg har været medlem af SF siden 1984, er gift med Lene på 20ènde år, har 3 drenge på henholdsvis 27, 25 og 17 år. Jeg er ansat som leder af, Børnehuset Aavangen, tidligere Terndrup Børnehave, og har været leder siden februar 1985.

I mit formandsvirke har det selvsagt været spændende at være med til at sætte dagsorden fra første række. Derudover har kontakten til de forskellige interessenter rundt omkring socialudvalgets virke været en spændende udfordring. Det er lykkedes at skabe en sund og konstruktiv dialog i langt de fleste tilfælde og specielt med Ældre/handicaprådet og med Ældresagen i Skørping Kommune.

Rebild - en mangfoldig kommune

Jeg er til dialog og faglighed, og ikke til snæver egeninteresse eller snævre økonomiske interesser. Min vision er at Rebild Kommune skal være en hel kommune til glæde og gavn for alle, med plads til den forskellighed der rummes i Nørager, Støvring og Skørping.

Finn Sejrup Pedersen
Finn Sejrup Pedersen

For mig er det et must, at der ud fra et gennemsnitligt serviceniveau for de 3 sammenlægningskommuner, beskrives kvalitetsstandarder for Rebild Kommunes kerneydelser. Det være sig dagpleje, daginstitutioner, skoler, ældrecentre etc. Herudfra besluttes kvalitetsstandard og langsigtet udviklingsprofil for hver enkelt kerneydelse. Det er stadig rigtig god SF-politik at være langsigtet i planlægningen, og det er sådan at lukning af en skole, besluttet i en sen nattetime, undgås.
Som følge af ”torturreformen”, skal Rebild Kommune løfte en del opgaver, som tidligere blev varetaget af Amtet. Hvordan Rebild Kommune skal løfte opgaverne, hvilken økonomi der følger med, er der langt fra afklaring på endnu. Derfor er det så uhyre vigtigt, at jeg/SF repræsenteres i Rebild Kommunes Byråd, for at sikre fokusering på vore medborgere og på kvaliteten i kerneydelserne, som er grundlaget for en bæredygtig udvikling både hvad angår bosætning og erhverv.

< Til hovedsiden om Finn...

Blog med SF-Rebild

SF-Rebilds politikere vil gerne i debat med dig.
Giv dem din kommentar med på vejen!

Pernilles blog Bertil og Annettes blog Annette og Bertils blog Christians blog Torbens blog Bente Lauridsens blog Magrethe Aukens blog

Nyeste blogindlæg


Byrådsgruppens blog


Pernilles blog


Torben Færks blog


Christians blog



SF-logo SF-logoSF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.
Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.