Karen Touborgs grundlovstale 2005

Grundloven - en sikkerhed der bør følge med tiden

Vi fejrer i dag Danmarks forfatning - Grundloven. Det er en ældgammel forfatning på 156 år, der indeholder en sikring af vores basale rettigheder. En forfatning der sikrer den lille mand mod statsmagten. Men er den ikke blot et romantisk nationalt symbol, som vi kan vise frem for japanske turister på Christiansborg? Er den ikke efterhånden så håbløs gammeldags, at den burde skrottes?

Karen Touborg 5. juni 2005

NEJ

Selvom Grundloven blot er ord på papir, selvom Grundloven er gammeldags i sit sprog og indhold, og selvom den trænger gevaldigt til et grundigt gennemsyn og nogle tilføjelser, så er den unik i sit væsen. Den sikrer os vores mest basale demokratiske ret, nemlig stemmeretten, den sikrer vores grundlæggende rettigheder uanset farve, køn og religion. Den giver os muligheden for at finde tilbage til, hvad det basale er, når vi snakker demokrati.

Grundloven bør tages ud af sin fine montre på Christiansborg og revideres, så den tager højde for de problemstillinger vi står overfor i dag. Verden har ændret sig siden den sidste revision og Grundloven skal følge med tiden. Der står ikke meget i Grundloven om almindelige mennesker men temmelig meget om kongehuset, helt basalt skal menneskerettighederne skrives ind, så vi ikke alene skal læne os op af den internationale ret, når vi taler menneskerettigheder. Også beskyttelse af miljøet skal med i Grundloven, det er en menneskerettighed, at den luft vi indånder, er ren og det vand vi drikker er rent, og sådan skal det også være for de kommende generationer.

Det er vigtigt at Grundloven ikke ender som et romantisk nationalsymbol uden brugbart indhold, men endnu vigtigere er at demokratiet lever. Hvis vi ikke har et levende demokrati, men blot et dokument med ord på, så har dokumentet ingen værdi, ingen betydning. Demokratiet lever ikke i kraft af Grundloven, demokratiet lever i kraft af handling i kraft af deltagelse. Grundloven sætter blot rammerne for demokratiforståelsen.

Af og til rejser der sig en debat om demokratisk underskud - især de unge skal høre meget for, at de ikke deltager i debatten, at de ikke tager stilling. Senest er den unge generation blevet kaldt "fucked up generationen".
Demokrati er "diskuter kunsten", kunsten at diskuterer. At bryde meninger - at argumenterer. Demokrati er: gennem fri og utvungen debat, at opstiller spillereglerne for samfundet. Derfor er demokratiet afhængigt af deltagelse og engagement.
Derfor er demokrati afhængigt af interessen for selvstyre og interessen for selv at kontrollere sine livsbetingelser. De unge er om nogen interesserede i at kontrollere deres egne livsbetingelser - det hører med til at finde sig selv. Men måske kunne debatterne gøres mere målrettede, måske kunne den ældre generation overveje at tage de unge med på råd i flere sammenhænge, drage dem ind i den demokratiske debat - forholde os til deres mening.
Som politiker er dette ikke det store problem - det med at diskuterer. Vi politikere blander os gerne med vores holdninger og har svært ved ikke at forsøge at påvirke vores omgivelser med vores holdninger. Vi skal sørge for at komme ud over rampen, og ikke kun diskuterer politik med meningsfæller. Vi politikere skal tage ansvar for at bringe diskussionen ud blandt folk og også drage de unge ind i debatten.

Kommunalreformen

Men ikke alle de temaer der debatteres og påvirker vores hverdag, engagerer danskerne.

Senest har debatten om kommunalreformen fyldt i medierne, men det har ikke været Hr. og Fru. Jensen der har udtalt sig - det har i høj grad været eksperter og journalister. Kommunalreformen har et kæmpe demokratisk underskud, den har ikke engageret de mennesker, der skal leve med den, og der har fra regeringens side heller ikke været lagt op til, at den skulle debatteres ude i medborgerhusene, ude i forsamlingshusene. Nærmere har det været forsøgt at kører den igennem i så forceret et tempo, at de færreste har kunnet gennemskue hvad der foregår, og med et indhold så forviklet og gnidret, at vi i stedet for at diskuterer indholdet og opgaverne for de nye kommuner, har debatteret navne på de nye store kommuner og hvilke kommuner der skulle giftes med hvem.

Også helt faktuelle oplysninger om konsekvenserne af kommunalreformen har det været umuligt at få oplyst. Det har på intet tidspunkt været muligt at få at vide, hvad det vil koste at gennemføre kommunalreformen, indtægtsside har været belyst, men når talen falder på udgifterne, så bliver der tyst som graven.
Og det er ikke uvæsentligt, hvad det er for udgifter, de nye kommuner skal afholde og hvor stor en del staten vil dække. Kommunernes økonomi er trængt nok i forvejen - og hvor skal der skæres, når pengene skal findes? Måske bliver det på nedslidte børneinstitutioner og skoler?
Kommunernes landsforening har i denne uge offentliggjort, at kommunalreformen kommer til at koste 1200 kr pr indbygger - men regeringen er forsat tavse. Ikke just en holdning der er fremmende for den åbne debat - debatten som ligger til grund for demokratiet.

Kommunalreformen vil betyde mindre nærdemokrati på trods af at venstre og de konservative hævder det modsatte. Jeg har bare svært ved at se, hvordan halvt så mange byrådspolitikere i de nye byråd kan være mere nærdemokrati - der bliver da længere fra borger til politiker.

Og hvordan nedlæggelse af amterne og en overdragelse af mere end halvdelen af amtets opgaver til staten - med god samvittighed kan sælges som nærdemokrati...

Venner - kommunalreformen giver ikke nærdemokrati - den giver centralisering, og processen har været alt andet end åben, det har ikke gavnet befolkningens mulighed og lyst til at kaste sig ind i den demokratiske debat.
Noget der er så vedkommende for alle som kommunalreformen burde være kørt igennem med en åben debat og ikke som et færdigt designet projekt fra regeringen - på baggrund af et meget snævert politisk flertal.

EU's forfatningstraktat
Men også ude i verden diskuteres der forfatninger for tiden. EU's medlemslande er ved at gøre deres stilling op, når det gælder den nye forfatningstraktat for EU's samarbejde. Endnu ved vi ikke, hvad skæbnen for forfatningstraktaten bliver, men den har haft en hård opstart med et nej i Frankrig og Holland.
Det glædelige i denne proces er at demokratiet i EU sættes på dagsordenen. EU er forsat ikke noget der fylder voldsomt meget i EU-borgernes bevidsthed. Kun ca. halvdelen af danskerne stemmer til EU-parlamentsvalgene, og når vi har folkeafstemninger om traktater er befolkningen længe i tvivl om deres holdning. Men ved afstemningerne i Frankrig og Holland om forfatningstraktaten har vi set et folkeligt engagement og en debat - dette styrker demokratiet - også i det Europæiske projekt.

Men:
EU lider under et demokratisk underskud og der skal en lang sej kamp til for at ændre dette. Jeg mener, at forfatningstraktaten er et skridt i den rigtige retning, men hvad nytter det, hvis politikerne ikke er i stand til at bringe debatten ud i befolkningen, og få klarlagt, hvor det er, der er uenighed.?

SF har taget stilling - vi støtter forfatningstraktaten med den nationale aftale, men også i SF diskuterer vi formuleringer i forfatningsteksten, som kan tolkes meget forskelligt. Det er ikke fremmende for den åbne debat, det er ikke fremmende for at engagere befolkningen i debatten om samarbejdet i EU, at vi end ikke kan blive enige om, hvad der menes med det skrevne ord. Det er en forudsætning for at få startet en god debat om det fremtidige samarbejde i Europa, at vi kan læse dokumenterne, og det kniber forsat! Formuleringen af en forfatning er en lang proces, og det er vigtigt at befolkningen i EU engageres i denne proces fra start til slut.
EU er politikernes projekt, men befolkningerne i EU skal have ejerskab over samarbejdet, ellers er det dømt til at blive et nej til denne og kommende forfatninger.

Vi har brug for et stærkt EU også på den udenrigspolitiske scene, et EU som skal være garant for at demokratiske rettigheder og menneskerettigheder respekteres overalt. EU som et modspil til USA.

Demokrati indføres ikke - demokrati opstår
USA besatte Irak under falske påskud om masseødelæggelsesvåben. USA tror på at terror kan bekæmpes med terror. SF tror på, at terror bekæmpes med demokratiske og økonomiske midler.
For at sikre en stabil og retfærdig udvikling i verden skal EU gå i spidsen.
Der skal nu indføres demokrati i Irak - det er blevet besluttet. Men der er noget grotesk modsigende alene i formuleringen "der skal indføres demokrati". Demokrati indføres ikke - demokrati opstår, som et følge af et folkekrav.
Man kan hjælpe processen i gang, men Rom blev ikke bygget på en dag - og indførelse af demokrati i Irak, bliver en lang proces, som ikke er blevet fremmet af, at det er en besættelsesmagt, som forlangte indførelse af demokratiet.

Man kan ikke banke demokrati ind i kroppen på folk - det er noget der spirer frem - men vi kan hjælpe med vand og læ.
Og man kan ikke ignorere demokratiet, det skal plejes, tages alvorligt, vi skal være bevidste om dets unikke væsen.
Vi skal engagerer os i debatten og forholde os til, hvad det er for et samfund vi vil have, for deltagelse og engagement er næring til demokratiet. Hvis vi tager del og blander os - så bliver demokratiet et stort stærkt træ som kan modstå de voldsomste orkaner.

Det er op til os. Så lad os tage del i debatten og give regeringen kamp til stegen. Lad os forsat give den egenrådige regering modspil ved at argumentere for et samfund der hviler på solidaritet, bæredygtighed og demokrati. Et samfund hvor der tages hånd, om dem der har behov.

Tak

Karen Tovborg 5/6 2005.