Integrationsråd

Margit Sig, Nordjyske Stiftstidende.

Den nyvalgte formand, 60-årige Per Nielsen, Bælum, håber inderligt, at rådet kan opnå en vis indflydelse i kommunen.
- Vi skulle jo gerne have kommunalbestyrelsen til at vedtage, at integrationsrådet skal have høringsret i alle spørgsmål, der vedrører flygtninge og indvandrere, siger han.

Det er rådet nemlig ikke sikret ifølge loven, men kun en vejledende funktion over for kommunalpolitikerne.

- Vi har lov til at udtale os, men kommunen kan sådan set bare lade være med at høre på os, siger Per Nielsen.

Integration er også et meget bredt område, så rådet skulle gerne på det næste møde have indsnævret, hvad der er vigtigst at tage fat på.

Per Nielsen er ikke i tvivl om, at aktiveringen af flygtningene skal have meget høj prioritet:

- Det gælder jo om at få dem i gang med arbejde eller uddannelse, så de kan blive nogle gode skatteborgere. Og her lever kommunerne generelt ikke op til deres forpligtelse. Det er meget vigtigt at få lavet individuelle handlingsplaner og finde frem til den enkeltes ressourcer, siger den nybagte formand, som håber, at rådet netop kan komme med nogle gode ideer på det område.

Ikke mindst fordi de lokale flygtninge selv er repræsenteret i integrationsrådet.

- Det er let at udbetale penge til folk og lade dem gå derhjemme med hænderne i lommen. Men det er jo helt åndssvagt, når vi samtidig mangler læger, ingeniører, folk på plejehjem og sygehuse og mange andre steder, siger Per Nielsen.

Den tidligere sygehjælper, buschauffør med mere er nu efterlønner og synes derfor, at han har fået tid til at gøre sådan et stykke arbejde. Derfor meldte han sig også for to år siden, da det nye flygtningekontor i Skørping søgte frivillige i lokalbefolkningen.

Det frivillige arbejde er dog aldrig rigtig kommet på benene, og derfor tog en lille gruppe af de engagerede selv fat og søgte om at få oprettet integrationsrådet.

- Det der satte mig i gang var den hetz, den nedgørelse, som er opstået mod flygtningene mange steder. Vi kan simpelt hen ikke være bekendt at behandle mennesker sådan, siger Per Nielsen indigneret.

- Det er ikke noget med at være frelst, men de her mennesker har virkelig været i nød og haft det modbydeligt. De har brug for hjælp, og sådan har jeg nu altid haft det med de svage grupper i samfundet. Man skal altid behandle andre, som man gerne selv vil behandles, siger han.

Per Nielsen er også aktiv SF'er, men han understreger, at hans engagement i flygtningearbejdet er helt personligt.

Det internationale perspektiv er heller ikke noget nyt i hans liv. I 1968 var han for eksempel FN-soldat på Cypern, og i 1991 under Kuwait-krigen meldte han sig som frivillig sygehjælper og var i tre måneder med til at opbygge et felthospital i Holstebro. Som der dog ikke nåede at blive brug for, før krigen var slut igen.