Jørgen Bing

Jørgen Bings grundlovstale 2007

Af Jørgen Bing

Så er vi endnu en gang samlet for at fejre vores gamle grundlov. Det åndelige og juridiske grundlag for vor ageren og laden i det smørhul, som vi kalder vort.
Og hun er jo en gammel tøs, hende Grundloven. Så ud over pr. automatik blot at fejre hende, er 5. juni måske også dagen, hvor man lige burde give hende et lille serviceeftersyn.
Hvem ville ikke kunne trænge til sådan et lille tjek, når man runder de
158 ?

Og umiddelbart synes jeg hun fremstår som en ældre dame i fin form.
Men bedst kan man vel vurdere hendes kondition hvis man kigger nærmere på os selv – vi, der er hendes børn – eller snarere tip-tip-tipoldebørn.

I hvor høj grad lever vi op til de tanker, ideer og principper, som hun i sin tid fostrede?

Tjah, overordnet set ser det jo rigtig godt ud.
Vi er blevet kåret som verdens lykkeligste nation!
Vi er godt nok også en af de nationer der sluger flest lykkepiller – så et eller andet sted er det da beroligende at få dokumentation for, at pengene i den henseende ikke bare er smidt ud af vinduet.

Vi værner om vore grundværdier – med en ildhu, der tydeligt viser at vi kommer af vikingeæt. Demokratiet, som er en grundpille i vor kulturelle selvopfattelse, forsvares med krig og bomber ud ad til, og med stramme visum- og 24-årsregler ind ad til.

De åndelige værdier er igen kommet i højsædet. Med vor regerings udprægede sans for leadership og målrettethed skal jeg love for at der er blevet sat turbo på værdidebatten.

Og det skete allerede fra vores regering tiltræden. Nu skulle der sættes en ny dagsorden. Alt hvad der hed smagsdommeri og ekspertvælde skulle stoppes. De gamle 68’ere skulle ha’ sådan’ no’n bank. Koldkrigen skulle kulegraves gennem et ambitiøst forskningsprojekt. Og regeringen – eller vel specielt dens støtteparti – gav endda den fri forskning på området en rigtig god hjælpende hånd, ved ikke alene at håndplukke den ansvarlige leder af projektet, men også på forhånd udfærdige konklusionen af hans forskning.

Og smagsdommerne fik som sagt silkesnoren – og er så blevet erstattet af nye – der kun i beskedent omfang overgår antallet af de gamle. I tråd med regeringens effektiviseringsmål, har man så i samme omgang fjernet arms-længde-princippet, vel ud fra en meget fornuftig tanke om, at der ikke skal være for langt mellem den besluttende instans og dem beslutningen vedrører.

Specielt kulturministeren har gjort et KOLOSALT stykke arbejde indenfor værdikampen. Særligt synes jeg hans indsats med at komme smagsdommeriet til livs er overbevisende. Det er simpelthen kanon! …eller KANON, som de vist kalder det i de kredse. Tænk bare på, hvad den mand ikke har nået at udrette på det kulturelle felt i de seks år han nu har siddet som minister ?
Jeg kan nævne…jeg kan fx nævne….nåh, nu tror jeg ikke lige jeg har fået de papirer med….men…
Jo DOPING! Han har gjort et kolossalt stykke arbejde i kampen mod doping. Ikke at det har hjulpet så meget, men viljen har været der. Og et eller andet sted synes jeg jo som borger, at det er beroligende at tænke på, at vi her har at gøre med et menneske, som man under ingen omstændigheder kan mistænke for selv at være under indflydelse af nogen former for præstationsfremmende midler.

Men han er ikke alene. Også i kirke- og undervisningsministerens regi er der lagt et kæmpe arbejde i værdikampen. Og jeg synes faktisk det er helt rørende at se en minister – der jo er opvokset i et højskolemiljø og er blevet indoktrineret med alle Nikolai Frederik Severin Grundtvigs doktriner, har måttet lægge øre til Chresten Kolds teorier og måske endda har været tvunget til at synge med på Jeppe Åkjærs sange – nu i en alder af godt tres – formår at gennemføre sit eget lille ungdomsoprør.

Farvel til stort set alle Grundtvigs tanker, Kolds principper og Åkjærs positive livssyn.
Nu skal det være slut med at sidde på en knold og synge tralala.
Nu skal der knokles!
Barndommen er aflyst- i hvert fald fra ca. 5 års alderen. Nu skal der læres - med blikket stift rettet mod studenterhuen og den videregående uddannelse. Hvis nogen ymter noget om at ikke alle måske er skoleegnede i så ung en alder, falder svaret prompte:
“Vi skal vel ikke til at gøre forskel på børnene”. Nej, nu skal effektivitetens vinde rydde op i den hensygnende folkeskole. Slut med de pædagogiske eksperimenter og rundkredsseancerne. Nu skal alle se samme vej - FREM!
Når eleverne kommer i puberteten og de eksistensielle og hormonelle kortslutninger melder sig, så skal vi ikke lave dem få noget råderum! De skal ignoreres og undertrykkes. Efterskoler, hvor eleverne fjumrer rundt og bliver klogere på sig selv og noget så perifert som livet, skal afskaffes. “Non scholae, sed vitae” - at lære ikke for skolen, men for livet, er jo en håbløs gammeldags tankegang - så skulle det da i hvert fald lige være ERHVERVSlivet der tænkes på.
Nej, videre, videre, videre. Og når studenterhuen er i hus, så er det direkte videre på en erhvervs- eller anden form for videregående uddannelse.
Sabbatår - vorherrebevares - vi er jo ikke jøder! Og kommer man først i for intens berøring med det de kalder livet - kan det jo være man bliver distraheret og begynder at tænke selvstændige tanker.
Og vi skal vel ikke være en nation af kaospiloter ?
Hvorfor bruge så mange ressourcer på at lære at kunne manøvrere i en kompliceret, kaotisk og abstrakt virkelighed, når nu regeringen arbejder så intents på at gøre både samfundet og livet så to-dimensionelt, enkelt og sort-hvidt som muligt.

Hvorfor ikke gøre det samme som et par milliarder asiatere ?
Lær en masse – lig’gyldigt hvad
- bar’ du kan det udenad !

Også helt i regeringens top, gør man noget ud af værdikampen. Statsministeren selv, gik fx skarpt i rette med fortidens synder i forbindelse med besættelsestiden og årene forinden, hvor man sendte flygtninge tilbage til de lande de flygtede fra – og til en højst usikker og farlig skæbne.
Jeg synes det er så beroligende at høre en statsminister melde så klart ud om den slags handlinger – så ved man da, at det aldrig vil kunne ske igen.

Nej, nu betaler man i hvert fald pænt, redeligt og ordentligt flygtningene når man tvangsreturnerer dem – og hvem ved om integrationsministeren, der jo har så stor forståelse for disse menneskers situation, ikke også snart vil tilbyde gratis begravelseshjælp til de hjemrejsende. Vi er jo en nation, der forstår at vise omsorg for dem, der ikke er ligeså privilegerede som vi selv.

Jeg kunne her bruge lang tid på at rose regeringen for dens humanisme og respekt for menneskerettighederne, men jeg vil på den anden side ikke sætte den i en akavet situation overfor dens eneste støtteparti, for hvem disse to begreber er de rene skældsord. For nylig forklarede partiets åndelige chefideolog, tidehvervsprædikanten fra Seem, hvorledes Menneskerettighederne havde en direkte forbindelse til såvel Stalin som Hitler. Kroniken blev bragt i Politiken, der jo også er kendt for sin humoristisk-dadaistiske spalte ”At tænke sig” på bagsiden. Da denne gudbenådede spalte havde 75-års jubilæum, fik den lov at fylde hele 2. sektion – inkl. kroniken.
Hver gang Søren Krarup skriver en kronik i Politiken – og det sker jævnligt! – er jeg lidt i tvivl om det nu er et nyt jubilæum der fejres. Underholdningsværdien er stort set den samme.

Det gjaldt også, da han i sin tid i Information – over en dobbeltside ! – (og det var før Information var gået over til tabloidformatet) – redegjorde for hvorfor Det ny Testamentes lignelse om den barmhjertige samaritaner skal forstås som en opfordring til IKKE at hjælpe fremmede mennesker, der er i nød.

Krarups partileder har flere gange forklaret hans udgydelser med, at han jo er så rasende intelligent, så han derfor får rodet sig ud i nogle sammenhænge han ikke helt kan overskue. Og hvis Krarup udgør partiets intelligensia, er det da betryggende at vide at dette parti, som jo i forvejen har så mange interne problemer at kæmpe med, ikke oven i det, også skal døje med studenterhuer der trykker.

Udenrigspolitisk har regeringen jo også ført en klar værdikamp. Her i tæt parløb med to (falmende) stjerner, Blair og Bush. Og det er jo et imponerende statemanship man har været vidne til i forbindelse med indsatsen i Irak. Den skarpe analyse vedr. masseødelæggelsesvåben-situationen, sammenhængen mellem Saddam og bin Laden og vores store succes med at bibringe et hårdt prøvet land fred og demokrati, taler jo sit helt eget tydelige sprog om hvilken skarp politisk analyse og dømmekraft der præger vores regerings beslutninger. Jeg ved ikke om man i den forbindelse skal tale om klogskab eller visdom … eller om det er et helt tredje ord der falder for…

Fremtiden ligger virkelig regeringen på sinde. De store klimaproblemer, energi- og miljøpolitikken – ja, også på de politik-områder har den vist en forbilledlig optræden.
Der har i fem år været skruet totalt ned for energien.

Og fra den kommunale virkelighed som jeg kommer fra, er det jo også rørende at se med hvilken ildhu regeringen får skruet ned for en masse andre områder. Når man står overfor valget mellem fremtiden og en blank to-krone her og nu, er der da forretningsmand nok i regeringen til naturligvis at vælge… to-kronen.
Så ved man, hvad man har.

Og hvad kan vel være vigtigere end skattestop - eller måske skattelettelser! Det kan godt være, skolerne er ved at falde fra hinanden, at de ældre kun kan komme på toilettet, når personalet har tid, at kræftpatienter først behandles når det er for sent, at uddannelsessystemet hører fortiden til, at vore tekniske installationer forvitrer og går til o.s.v. o.s.v. – enhver ved dog, at pengene ligger bedst i borgernes lommer !!

Ja, det var en lang række eksempler på, hvorledes værdigodset fra vores grundlov i dag forvaltes.
Det skulle såmænd ikke undre mig, om der skulle være nogle brokhoveder, der finder på et eller andet at kritisere i den forbindelse.
Og enkelte vil sikkert blive ved og ved … og ved…

Og det skulle såmænd heller ikke undre mig om SF er at finde i dét kor….

…og det skal man måske ikke begræde en dag som i dag.

Go’ grundlovsdag !

Jørgen Bing, 2007