Erik Ingerslevs grundlovstale 2006.

Af Erik Ingerslev

Vi fejrer i dag grundloven for 157 gang. I den står der en enkelt linje der omhandler kommunerne.
I Kapitel VIII i § 82 står der:
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.
Så enkelt er det beskrevet i Grundloven. Men så enkelt er det ikke i dagligdagen. Vi oplever i kommunerne stærkere og stærkere at ordet selvstændigt bliver nedtonet ja måske nærmest nu helt er fjernet, af den borgerlige regering i et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti.
I gennem årene er der fra folketingets sidde skabt en tradition der har gjort, at kommunerne har haft rimelige - ikke tilfredsstillende arbejdsbetingelser - men rimelige muligheder for at udvikle den enkelte kommune efter de ønsker og de behov der måtte være i den enkelte kommune.
I dag vil der rundt om i landet blive talt meget om de dårlige forhold på plejehjemmene. Det skyldes blandt andet, at der ikke er personale nok. Det er regeringens ansvar. Men det er også Dansk Folkeparti’s ansvar. Dansk Folkeparti har nemlig stemt for forringelser på området.
Vi står med et område, hvor sygefraværet er dramatisk høj, hvor personalet bliver slidt ned - og hvor regeringens svar er, at personalet skal "smile lidt mere", når de servicerer de ældre. Er det virkelig regeringens svar på de skandaløse forhold, vi har set på visse plejehjem? Svaret er nej!
Hvad er der egentlig der sker? Hvorfor kommer kommunerne i en presset situation? Selv om Danmark er et af verdens rigeste lande. Vi har aldrig haft større overskud på statens finanser end vi har i dag!
Jeg vil godt prøve at tage udgangspunkt i min egen hverdag i Aabybro Kommune og give et par eksempler her fra.
Vi har fra Regeringen og Dansk Folkeparti fået et pålæg om at servicesudgifterne ikke må stive mere end 0,5 %. Hvad betyder det så i kr.? Ja i Aabybro Kommune betyder det at det samlede serviceniveau ikke må stige mere end 900.000,00 Kr. i 2006. Det er jo ikke mange penge til at forbedre servicen. Når vi tænker på:

at vi i år har taget 8 nye plejehjemspladser i brug til demente som netto koster 1,2 mil. kr.
at kommunen selv måtte finde finansiering til nedsættelse af taksterne i dagplejen også på netto 1,4 mil. kr. Selv om regeringen har givet kompensation til disse takstnedsættelser, ja så har det ikke i Aabybro kommune kunnet dække de faktiske udgifter.

Disse eksempler betyder, at skulle vi overholde regeringens loft på 0,5 % realstigning skulle vi skære på andre ydelser for at overholde dette loft.
Det vil sige, forringe vore tilbud på børnepasning, forringe vore tilbud på undervisningsområdet eller skære i ældreplejen. Det er sådan den barske virkelighed er i dagens Danmark ude i kommunerne.
Hvad hjælper det kommunerne at Regeringen og Dansk Folkeparti bryster sig af at de har sat 1 mia. kr. af på finansloven de senere år til ældreområdet, at de bebuder at der skal sættes yderligere penge af i den kommende finanslov til ældreområdet? Når de samtidig fører en finanspolitik der betyder, at vi i kommunerne år efter år må skære i de budgetter vi selv har ansvaret for. For at overholde den stramme vækstramme på 0,5 % som Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet!
Jeg vil gerne sig klart. Vi har ikke brug for ekstra penge på finansloven til at lappe på de nedskæringer Regeringen og Dansk Folkeparti er skyld i sker i kommunerne. Men vi har brug for anstændige økonomiske aftaler der gør at vi i kommunerne selvstændig kan prioriter hvordan de midler vi har til rådighed skal bruges for at tilgodese det behov der er i den enkelte kommune.
Det er derfor også med stor bekymring vi ser hvordan finansministeren og indenrigsministeren med hård hånd har frataget de nye kommuner handlemulighed. Hvor er Venstres højtbesungne nærdemokrati blevet af? Hvor er den lokale selvbestemmelse blevet af ved kommunalreformen? Det eneste vi i kommunerne fremover selv kan bestemme er ”forklaringsproblemet”, når vi i kommunerne skal forklar hvorfor det står så galt til som det gør!

Kommunerne har i mange år efterlyst en udligningsreform for at få en bedre fordeling af de samlede økonomiske recurser i samfundet.
Det fik vi så her i foråret. Men glæden var kort. Regeringen havde sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre besluttet at pengene for en stor dels vedkommende skulle bruges til skattenedsættelse!
I Jammerbugt Kommune får vi 43 mil. kr. mere om året, men hvad nytter det så at vi skal bruge de 34 mil. kr. til nedsættelse af skatten. Det var jo ikke det der var tanken med en udligningsreform af den her slags. Ideen var, at vi i de fattigere kommuner fik mulighed for at hæve servicen til et niveau i nærheden af de rigere kommuner. Hvem er det lige der har stillet krav om at pengene skulle bruges til at sænke skatten og ikke til at forbedre den service på en lang række områder hvor vi alle ved der er behov for det? På børnepasningsområdet, på skoleområdet eller på ældreområdet.
Var det ikke bedre at vi i kommunerne selvstændigt afgjorde hvad den forbedrede økonomi skulle bruges til? Hvorfor er det lige at et flertal i Folketinget skal bestemme det, hvis det er sådan at de mener noget med det lokale selvstyre som er omtalt i den grundlov vi fejre i dag?
Som tidligere omtalt har Regeringen og Dansk Folkeparti lagt op til at der skal styres mere fra Christiansborg. Jeg vil stærkt advare imod denne udvikling. Har vi ikke set nok af den elendighed der opstår når staten også er drift herre. Jeg tænker her på bl.a. Bane Danmark og Fødevarekontrollen. Det er jo ikke lige frem eksempler der giver en tiltro til, at Regeringen og Dansk Folkeparti vil kunne styre folkeskolen eller det som i disse dage er oppe i tiden nemlig ældreplejen. Men truslen er der!
Derfor er det også vigtigt at vi går ud og fortæller befolkningen, at vil de have et godt decentralt forvaltet samfund som vi tidligere har kendt det, hvor kommunerne selvstændigt har kunnet fastsætte en service ud fra lokale krav. Svaret på de mange problemer i kommunerne er ikke mere statslig styring, men større selvstændig råderum til kommunerne, såvel politisk som økonomisk.
For at det skal kunne lykkes, ja så må og skal vi have en anden regering ved næste valg. En regering der tager grundlovens bogstav alvorligt og giver kommunerne kompetance og råderum til at udføre de ønsker og forventninger der er fra befolkningen til et godt serviceniveau.

Må I alle have en forsat rigtig god Grundlovsdag!

Erik Ingerslev

< Tilbage til siden om Grundlovsmødet 2006