Bente Lauridsens grundlovstale 2006

Bente Lauritsens tale ved grundlovsmødet i Nordjylland 2006.

I skal have mange tak fordi jeg i dag måtte komme her og tale ved det traditionsrige grundlovsmøde i Nordjylland. Det er nok 12 år siden jeg sidst var til grundlovsmøde i Nordjylland - den gang i Hulen - og da jeg flyttede til Thy havde jeg bestemt ikke regnet med, at jeg en dag skulle stå her og være folkevalgt i Nordjylland, men det kan jeg så takke regeringen og DF’s strukturreform for. Den har skabt den Nordjyske Region og gjort Thy til en del af Nordjylland.
I parentes kan jeg bemærke, at det er de fleste Thyboer nu heller ikke kede af - vi tror på større forståelse for vores egn og særpræg i Nordjylland. Men men men, ellers er der nu ikke meget at takke for i de strukturændringer, der for alvor træder i kraft 1. januar 2007.
Jeg tænker på Kommunalreformen - som regeringen på trods af en modvilje fra oppositionen - indførte med et snævert flertal med Dansk folkeparti. For os i SF står det klart, at den ikke vil gøre det lokale demokrati nemmere, for den kommer til at fungere under de samme præmisser som i øvrigt karakteriser denne regerings politik. Og netop det manglende kommunale og regionale selvstyre kan jo nok bekymre på sådan en grundlovsdag som i dag.
Jeg vil koncentrere mig om tre punkter – og disse punkter viser tydeligt, at kommunalreformen ikke kun er struktur men i høj grad også præget af højreorienteret politisk tænkning.

Skattestoppet

Første punkt er Skattestoppet. Det holder hele den offentlige sektor i et jerngreb og forhindrer nytænkning og forbedringer i såvel kommuner som regionalt. Det er absurd, at det private forbrug skal vokse med op mod fire procent om året, når det offentlige forbrug kun må vokse med en halv procent. At tale om velfærdsreformer inden for denne ramme er for mig at se misbrug af ordet. Orden signalerer en bedring at vores liv, mens der reelt er tale om nedskæringer.
Og Skattestoppet rammer jo ikke kun landspolitisk, men har mange konsekvenser kommunalt og regionalt: at der f.eks skal lukkes skoler og sygehuse eller at ældre og syge og folk uden for arbejdsmarkedet ikke får den hjælp, der er behov for.
Det bliver helt absurd i den nye udligningsordning, hvor udkantkommuner som f.eks Thisted får tildelt et meget stor millionbeløb, men der reelt kun er tale om at man kan bruge en lille 1/3 af det. Da resten skal bruges på skattelettelser for de velhavende .
Aldrig har vi været så rige i Danmark som vi er i dag, hvorfor skal vi så f.eks skære på sundhedsudgifterne i det offentlige mens andre lande investerer mere og mere?

Markedsgørelse og konkurrencementalitet

Det andet punkt jeg vil nævne er den tiltagende markedsgørelse og konkurrencementalitet der breder sig til sundhed, pleje- social og uddannelsesområdet.
Det er en politik der er beregnet til at gavne udlicitering og privatisering. Tag blot privathospitalerne som eksempel, som får bedre økonomiske muligheder end de offentlige. Vi bliver tudet ørerne fulde med ord som ”Frit valg”.
Regeringen siger det ikke direkte, hvordan man i kommuner og regioner skal få råd til nye tiltag - det kunne, som vi snakker om i Thy nu f.eks.være kulturhuse - men her i sidste uge var jeg som regionrådsmedlem inviteret til DI’s årsmøde i Thy - og der kom det klart frem, hvordan man i borgerlige kredse tænker at serviceniveau på nogle områder kan hæves: det skal simpelthen ske ved at udliciteringsgraden i det offentlig hæves - til 15.5 % så mener man kommunen ikke blot kan spare, men tjene penge, der kan bruges til anden velfærd.. Der tror man endnu at udlicitering er et trylleord, mens det i virkelighedens verden reelt blot er ideologisk tom luft: I de tiltag jeg kender til lokalt har man ikke en gang kunnet finde private firmaer til at påtage sig græsslåning. Måske kan der laves spændende nye tiltag ved at det offentlige og det private går sammen i et partnerskab f.eks. ved bygning af et kulturhus, det er nok muligt, men med hensyn til mere komplicerede servicopgaver kan det aldrig være til gavn for borgerne at der skal tjenes penge på sygdom og pleje.

Centralisering af magten i staten

Det tredje punkt jeg vil nævne er, at der sker en centralisering af magten i staten på stort set alle områder. Det er ikke kun de nye regioner, der reelt ingen magt har, for kommunerne holdes som sagt i en økonomisk skruestik, der hindrer det kommunale handlerum.
På sundhedsområdet kommer pengene fremover fra staten og vi kan se, at Sundhedsstyrelsen tiltager sig mere magt f.eks allerede her i foråret med hvor mange akkutmodtagelser/skadestuer der må være i de enkelte regioner.
En egentlig regional magt bliver der jo ikke tale om - klemt som regionerne er på den ene side mellem statens stramme greb om skattepolitik - og regeringens overordnede sundhedspolitik og på den anden side kommunernes overtagelse af mange af de opgaver som ellers naturligt kunne løses fælles og regionalt.
Netop region Nordjylland udmærker sig ved at regionen overtager markant færre institutioner end en del andre regioner – ejendommeligt p.g.a de store afstande, hvor det bliver vanskeligere for én kommune at fylde specialinstitutioner op. Især der hvor kommunens egne borgere måske kun besætter en tredjedel af pladserne. Der bliver derfor for mange usikre mellemkommunale aftaler, hvor borgerne kan komme i klemme i den kommunale økonomi. Vi frygter derfor i SF at der for fremtiden vil være svage grupper, som ikke får den specialbehandling de har krav på.

Regionen er jo endnu knapt nok kommet fra start f. eks holdes der i Hirtshals d. 12-13 juni en kick-off-konference om regional udvikling, som bliver et af de spændende nye områder regionen skal tage sig af.
Imidlertid er den konservative miljøminister kommet med et udkast til landsplanredegørelse, som mærkværdigvis ikke tager udgangspunkt i de nye regioner. F.eks placeres Thy sammen med Mors og Skagen som udkantområde - nærmest sådan et slags rekreativt reservat, hvor der ikke er meget udvikling, mens den øvrige del af Regionen med Aalborg som centrum skulle høre til det såkaldte ”centrale jylland”, der skal udvikle sig sammen med byerne fra Randers og nedefter. Man husker at de konservative oprindeligt ikke ønskede et niveau mellem stat og kommune - og onde tunger giver ikke de nye regioner lang levetid. Et er sikkert, som regionalpolitiker skal vi i den kommende periode bevise at der faktisk er behov for koordinering af uddannelse, udvikling og sundhedsopgaver mellem det kommunale og det statslige niveau.

Region Nordjylland 10 år frem?

Region Nordjylland er i øjeblikket i færd med at lave sin kommunikationsstrategi - og det er fint nok at man satser på at blive mindre lukket end sådan som mange i hvert fald opfattede amterne. I den forbindelse blev jeg interviewet af Jens Gårdboes kommunikationsbureau, som står for forarbejdet. Jeg blev bedt om at komme med et henholdsvis negativt eller positivt scenarium for Region Nordjylland 10 år frem.
Til det negative sagde jeg, at regionen ikke eksisterede, fordi kredse i regeringen åbentlyst ikke ønskede regionerne en ret lang levetid. Flere ting kunne tyde i denne retning. Hvorfor er det f.eks vigtigere at en Venstreborgmester i Herning får sin politikreds, end at Thy og Mors kommer med i den nordjyske, så varsling og politiindsats bedre kunne organiseres i hele regionen? Men man havde blot ikke turdet tage hugget på en gang og aflive niveauet mellem kommune og stat med det samme.
At det skulle ende sådan ville imidlertid være en hån mod alle mennesker som har fået omlagt deres arbejdsopgaver og investeret meget tid og energi i en reform som politikerne alligevel ikke mente noget med.

Til det positive scenarium sagde jeg derimod, at regionen havde vist sig at blive et positivt mellemled mellem kommuner og stat. Det gjalt f.eks i et ligeværdigt samarbejde med kommunerne om koordineringen af sundhedopgaver og pleje til svage grupper og at regionen og vækstforum havde spillet en central rolle med hensyn til at hjælpe udviklingen i Nordjylland så man havde vendt en lidt negativ periode med lav beskæftigelse til positiv igangsættelse af en masse nyt, byggende på nicher og med udgangspunkt i den natur og de traditioner vi har. Bedre uddannelsesniveau og koordinering af miljøindsatsen hørte også med i det positive billede af Region Nordjylland om 10 år.
Som SF’ere synes jeg faktisk vi er bedre gearet til den åbne samarbejdsform end så mange andre politikere - SF har altid haft mange kontaktflader til bevægelser og grupper i befolkningen og vi er ikke så gumpetunge som socialdemokraterne og vi er desuden vant til at lave politik ved at overbevise og uden at kunne tromle vores magt igennem. Men det positive scenarium forudsætter også at det politiske flertal vender, at SF og den øvrige oposition vinder magten i såvel fordelingspolitikken som i værdikampen, så Foghs skattestop, centralisering og markedsgørelse bliver afløst af et Danmark hvor alle får del i landets rigdom, hvor menneskelige værdier og et rent miljø vægtes højere end i dag.
Det er jo det vi I SF kæmper for.

Fortsat god grundlovsdag.

Bente Lauritsen

< Tilbage til siden om Grundlovsmødet 2006

Blog med SF-Rebild

SF-Rebilds politikere vil gerne i debat med dig.
Giv dem din kommentar med på vejen!