Digebyggeri ved Lindenborg Å

Hver sommer kan man her i Nordjyske følge en ophidset debat om vedligeholdelsen af amtets vandløb. Det vil sige, debatten er måske lidt ensidig, idet den især koncentrerer sig om at beskrive, hvor dårligt Amtet udfører denne vedligeholdelse.

Nu har debatten så fået en ekstra dimension. Det er urimeligt, hvis Amtet ikke vil lade lodsejere langs Lindenborg Å og vist også Østerå grave de grøfter og anlægge de diger, de ønsker for at prøve at begrænse oversvømmelser af deres sammensunkne jorder langs åerne.

Sagen har været set på fra mange perspektiver, så det kunne være interessant at se på det fra et helt andet perspektiv. Hvorfor ikke forsøge at anvende Bjørn Lomborgs tankegang?

Jeg kunne godt ønske mig svar på følgende:

Hvor store er amtets skattefinansierede udgifter til vedligeholdelse af vandløbene og specielt vedligeholdelsen af Lindenborg Å og Østerå?

Hvad er samfundsværdien af den dyrkning, der er afhængig af vedligeholdelsen?

Hvad har den enkelte lodsejer ud af denne dyrkning? Her tænker jeg både på værdien af mulige afgrøder og på det hektartilskud eller eventuelle andre EU-tilskud som følger med den jordanvendelse, der er afhængig af denne vedligeholdelse og disse diger.

Disse beregninger ville jeg godt have vægtet mod den øgede miljøbelastning, som dyrkningen af disse arealer medfører for vore vandløb og fjordene.

Der må ske en kraftig udvaskning af fosfor og kvælstof via drænene i disse lavtliggende marker. Er denne udvaskning netop med til at øge grødevæksten i åerne, så der skal skæres endnu mere grøde.

Hvad koster rensning af en tilsvarende udledning af fosfor og kvælstof fra kommunale rensningsanlæg?

Kunne man tænke sig at dyrkningen af disse arealer ligefrem koster samfundet penge?

Hvilken gevinst kunne samfundet i virkeligheden opnå, hvis engene "vendte tilbage til naturen".

Endelig undrer jeg mig over de diger, der allerede er anlagt forskellige steder uden godkendelse. Mener landbruget, at ejendomsretten - foruden at give retskrav på skattefinansieret tilskud via vandløbsvedligeholdelsen - også giver ret til at behandle sin jord som man vil - uden hensyn til landskabet og til miljøpåvirkningen?

SF-Skørping
Peter Altenborg

Blog med SF-Rebild

SF-Rebilds politikere vil gerne i debat med dig.
Giv dem din kommentar med på vejen!

Pernilles blog Bertils blog Christians blog Torbens blog Mettes blog Bente Lauridsens blog Magrethe Aukens blog

Nyeste blogindlæg


Byrådsgruppens blog


Pernilles blog


Torben Færks blog


Christians blog



SF-logo SF-logoSF-Rebild er Socialistisk Folkeparti i Rebild Kommune - Skørping, Støvring og Nørager.
Formand: Gunner Poulsen Telefon: 30 24 58 72.